Øjets Opbygning
Efter hjernen er øjet nok det mest komplicerede organ i et menneskes krop. Øjet fungerer som et kamerahus med over 100milioner fotofremkaldende celler klemt ind i en lille sfærisk bold med en diameter på omkring 25 mm. Organerne i øjet omdanner lys, så vores hjerne kan danne et farverigt og skarp billede af verden omkring os. Men hvordan modtager vores hjerne disse billeder? Hvordan fungerer øjet? Hvad er øjets opbygning?
Fra hornhinden til nethinden
Lys der reflekteres fra genstande omkring os passere først gennem hornhinden på øjet, så alt lys fra alle forskellige retninger går igennem pupillen. Hornhinden sammentrækker sig og bliver større afhængig af hvor meget lys der er omkring os. Dette sikre at kun den rigtige mængde lys går ind i øjet.
Fra pupillen går lyset videre gennem øjet til din linse, som fokuserer lyset endnu mere indtil det når nethinden bagerst i øjet. Du får et skarpere og bedre syn, hvis din linse er meget god til at fokusere lyset ind i nethinden.
Myopi
Myopi (nærsynethed) er en tilstand, som gør at lyset fokuseres før det når nethinden, så det er svære at se genstande på lang afstand. Hyperopi (langsynethed) derimod er en tilstand hvor lyset fokuseres bagved nethinden, så man får modsatte effekt. En meget almindelig årsag til at folk bliver nærsynede i barndommen er, fordi deres øjne vokser, så distancen mellem nethinden og linsen øges, men linsens fokus ændre sig ikke.
Stave og tappe
Hornhinden består af millioner af lysfølsomme stave og tappe. Stavene er mere lysfølsomme, så de kan registrerer lys i meget lavt belyste områder. Faktisk er grunden til at vi kan se om natte næsten kun på grund af disse stave celler, men stavene kan kun absorbere et lyspigment og kan derfor ikke tyde farveforskelle – dette er grunden til at alt er meget mørkt om natten.
Tappe cellerne er bedre til at absorbere lys under meget belysning og har til denne opgave tre forskellige modtagelige proteiner (en kort, en medium og en lang), som er designet til at registrere rødt, grønt og blåt lys. Farveblindhed forekommer når der er ubalance mellem disse 3 celle typer i nethinden. Hvis du altså har flere korte tappe og mindre medium og lange tappe vil det ikke være muligt for dig at se forskel på rødt, grønt og blåt lys.
lys producere kemiske signaler til hjernen
Når lys rammer nethindens foto-registrerende celler bliver det konverteret til nerveimpulser, som sendes videre til hjernen via synsnerven. Alle signalerne går ind i en slags synsbank i hjernen, som kaldes thalamus. Denne synsbank bearbejder signaler fra alle vores sanser og sender informationerne videre bagest i hjerne til vores visuelle cortex. Det er her i vores visuelle cortex at hjernen bruger lysets bølgelængder til at fremstille billeder, som vi kan se.
Øjets Opbygning
Efter hjernen er øjet nok det mest komplicerede organ i et menneskes krop. Øjet fungerer som et kamerahus med over 100milioner fotofremkaldende celler klemt ind i en lille sfærisk bold med en diameter på omkring 25 mm. Organerne i øjet omdanner lys, så vores hjerne kan danne et farverigt og skarp billede af verden omkring os. Men hvordan modtager vores hjerne disse billeder? Hvordan fungerer øjet? Hvad er øjets opbygning?
Fra hornhinden til nethinden
Lys der reflekteres fra genstande omkring os passere først gennem hornhinden på øjet, så alt lys fra alle forskellige retninger går igennem pupillen. Hornhinden sammentrækker sig og bliver større afhængig af hvor meget lys der er omkring os. Dette sikre at kun den rigtige mængde lys går ind i øjet.
Fra pupillen går lyset videre gennem øjet til din linse, som fokuserer lyset endnu mere indtil det når nethinden bagerst i øjet. Du får et skarpere og bedre syn, hvis din linse er meget god til at fokusere lyset ind i nethinden.
Myopi
Myopi (nærsynethed) er en tilstand, som gør at lyset fokuseres før det når nethinden, så det er svære at se genstande på lang afstand. Hyperopi (langsynethed) derimod er en tilstand hvor lyset fokuseres bagved nethinden, så man får modsatte effekt. En meget almindelig årsag til at folk bliver nærsynede i barndommen er, fordi deres øjne vokser, så distancen mellem nethinden og linsen øges, men linsens fokus ændre sig ikke.
Stave og tappe
Hornhinden består af millioner af lysfølsomme stave og tappe. Stavene er mere lysfølsomme, så de kan registrerer lys i meget lavt belyste områder. Faktisk er grunden til at vi kan se om natte næsten kun på grund af disse stave celler, men stavene kan kun absorbere et lyspigment og kan derfor ikke tyde farveforskelle – dette er grunden til at alt er meget mørkt om natten.
Tappe cellerne er bedre til at absorbere lys under meget belysning og har til denne opgave tre forskellige modtagelige proteiner (en kort, en medium og en lang), som er designet til at registrere rødt, grønt og blåt lys. Farveblindhed forekommer når der er ubalance mellem disse 3 celle typer i nethinden. Hvis du altså har flere korte tappe og mindre medium og lange tappe vil det ikke være muligt for dig at se forskel på rødt, grønt og blåt lys.
lys producere kemiske signaler til hjernen
Når lys rammer nethindens foto-registrerende celler bliver det konverteret til nerveimpulser, som sendes videre til hjernen via synsnerven. Alle signalerne går ind i en slags synsbank i hjernen, som kaldes thalamus. Denne synsbank bearbejder signaler fra alle vores sanser og sender informationerne videre bagest i hjerne til vores visuelle cortex. Det er her i vores visuelle cortex at hjernen bruger lysets bølgelængder til at fremstille billeder, som vi kan se.